Kom til loppemarked
Loppemarked-01-11-14.jpg
Der bliver handlet med alle mulige ting på Tobaksfabrikken i weekenderne. Kræmmerchef Ole Andersen elsker stemningen. Foto: Kaj Bonne
Flere tusind besøgende hver weekend.

Flere tusind besøgende hver weekend.

Satelitten er et stort og hyggeligt kræmmermarked i Søborg. Hver weekend bliver den 1400 m2 store hal fyldt med alskens herligheder.

”Du kan finde alt – gamle antikke ting, tøj, smykker og legetøj – der er alt mellem himmel og jord,” fortæller Ole Andersen, der er kræmmerchef. Han har været kræmmer i over 20 år og elsker stemningen. Han står for driften og udlejningen af det store kræmmermarked.

”Det er så hyggeligt, når folk kommer her. Det er skønt at se, når kunderne bliver glade for de ting, de finder. Hele markedet emmer af gode historier og nostalgi,” fortæller Ole Andersen, der elsker at fortælle- og høre de historier, der knytter sig til folks ting.

”Det er aldrig kedeligt at være her.”

Kræmmermarkedet har eksisteret i snart et år, og der er 80 stader indvendigt og 40 stader udenfor. Det er en god blanding af professionelle kræmmere og lokale private mennesker, der lejer stader for en weekend. Engang imellem stiller Ole Andersen gratis stader til rådighed for skoleklasser eller foreninger. Det sker hvis formålet er godt.

”Hvis de skal samle penge ind til en lejrskole, så får de en stade gratis. De vil vi gerne støtte,” fortæller Ole Andersen.

”Der kommer mellem 1500 og 2000 besøgende hver weekend. Så der er masser af kunder til de mange loppeting. Det er både lokale, men også folk fra andre steder. Der er alle slags mennesker i alle aldersgrupper.”

 

Fakta

Om loppemarkedet

Åbningstider: Du kan besøge loppemarkedet hver lørdag og søndag fra 10-16.

Adressen: Tobaksfabrikken, Tobaksvej nummer 4, 2860 Søborg, indkørsel overfor Gladsaxevej.

Parkering: Der er fri parkering (og altid plads).

Entré: Gratis entre.

Leje af stader: Hvis du vil leje en stade, så ring til kræmmerchef Ole Andersen på 22203001.

Det koster 450 kroner for en 9m2 stade. Og så har du staden både lørdag og søndag.

Læs mere: www.soeborg-kraemmermarked.dk

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top