Lige ind i sjælen
niclas.jpg
Niklas Walentin måtte som en anden rockstjerne skrive masser af autografer efter koncerten, der nærmest rev tæppet væk under tilhørerne. Foto: Af Niels Rasmussen
Sublim koncert af årets modtager af Gladsaxes Musikpris

”Niklas Walentin. Ham så vi i 2014, da han var 20 år gammel og modtog Gladsaxes Musikpris. Det var stort”.

Med den følelses kunne publikum til lørdagens prisoverrækkelse og koncert gå hjem og tænke på, at de vist var vidne til noget exceptionelt. For Niklas Walentin bliver en stjerne.

-Du hører til i den kategori af violinister, som der kun fødes en af hvert 10. eller 20. år, sagde borgmester Karin Søjberg Holst i sin hyldesttale til Niklas Walentin, der lige forinden havde spillet Tjajkovskijs violinkoncert. Hundesvær rent teknik, men også fyldt med så mange udtryk, at man undervejs kunne høre en knappenål falde til jorden, for publikum ville suge alle indtryk til sig. Ikke sært at Niklas Walentin var helt stakåndet af den kraftudladning.

Niklas Walentin fik et rejselegat på 50.000 kr., og han har planer om en koncert i Carnegie Hall i 2015, hvor det er kammermusik af Carl Nielsen, der skal præsenteres.

-Ud over pengene fik jeg lov til at spille med Copenhagen Phil, og det var til at blive helt euforisk af, sagde Niklas Walentin, der knokle for at udvikle det sublime talent.

-Jeg øver seks timer om dagen – og det er altså kun den første time, der er sjov. Man skal ville det her, sagde Niklas Walentin, mens han som en anden rockstjerne skrev autografer efter koncerten.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top