Mungo Park tilbage
nordskoven.jpg
Nordskoven er en meget personlig forestilling, der har fået mange til at fundere over deres eget liv. Foto: Mikkel Russel.
Gladsaxe Teater vågner igen op af sin dvale

 

Tilskuerne strømmede til som i de helt gode gamle dage, da teaterensemblet  Mungo Park fra Allerød opførte et par forestillinger på det nu nedalgte Gladsaxe Teater – der dog i den anledning blev taget i brug igen.

Og forventningerne er store op til endnu nogle fgorestillinger. På lørdag spilles forestillingten Nordskoven som den første af fire forestillinger.

”Måtte holde på mig selv for ikke at løbe ned på scenen… Det er det modigste, ærligste og mest gribende teater, jeg nogensinde har set.” Sådan skrev en begejstret teatergæst efter at have set den helt nye Mungo Park-forestilling ’Nordskoven’. Efter en række udsolgte forestillinger på Mungo Park i Allerød er turen på lørdag 29. marts kommet til Gladsaxe Teater. Nordskoven bliver den første af i alt fire forskellige Mungo Park-forestillinger i det historiske teater i Gladsaxe i de næste måneder.

På lørdag gælder det altså forestillingen Nordskoven, der fortæller den virkelige historie om Mungo Park-skuespiller Kasper Leisners liv. Efter en række svigt flygter Kasper som 13-årig fra barndomshjemmet og moderen. Han skifter samtidig navn og starter et helt nyt liv.

NORDSKOVEN tager os med på en rejse gennem en mands liv. En rejse, hvor kærlighed, svigt, frihedstrang og drømme ofte tager nogle ganske uventede retninger med store personlige konsekvenser. Dette er turen fra den tidlige barndoms smalfilmsidyl over de første fester og kærester til teaterskolen, hippiekollektivet, Mungo Park og den store kærlighed.

På trods af de mange dramatiske hændelser rejser forestillingen spørgsmålet: Er Kasper Leisners turbulente liv i virkeligheden meget anderledes end det liv, som vi selv har levet?

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top