Gamle minder og masser af grin
barndomsvenner.jpg
Det er fjerde gang at de gamle barndomsvenner mødes i Søborghus Park. Foto: Dorthe Brandborg
Facebook samlede barndomsvennerne

Der er kommet både flere år, rynker og grå hår siden, de sidst rendte rundt og legede sammen i gården ved Søborghus Park.

Men ikke desto mindre var de kærlige drillerier og minder fundet frem igen, da en flok på omkring 35 i sidste uge havde sat hinanden stævne i deres gamle barndomsgade med de 24 opgange. Dåbsattesten siger for de flestes vedkommende fra midt 30-erne. Den yngste er Solveig Christensen, der er født i 1952.

-Det har krævet et større detektivarbejde at omspore alle medlemmerne, fortæller Kell Peters, der fra sin hjem i Schweiz begyndte at finde frem til sine gamle legekammerater.

Jeg brugte Facebook og så fik jeg kontakt til en, som kendte en osv, fortæller Kell Peters, der i dag kan tæller 54 medlemmer på ”Søborghus Park, 2860 Søborg, som gruppen hedder på Facebook.

-Når man bliver ældre, så søger man ofte tilbage til sine rødder. Jeg boede her med mine forældre, til jeg var 25 år. Jeg fik arbejde i Schweiz og er blevet dernede, hvor jeg har kone og to børn.  Man vil gerne mindes, det der var, inden man skal herfra igen, fortæller Kell, der har mange anekdoter om barndommens gade i Søborghus Park.

-Ham jeg sloges i gården dengang, det er ham, der næsten lige har lagt fliser i mit sommerhus, og lige heroppe boede Anisette og Rudi, fortæller Kell Peters og peger op mod loftet. (Anisette Koppel og Rudi Nielsen. Red)

Forleden var det så fjerde gang, at de gamle venner mødtes igen til deres årsmøde.  De havde sat hinandens stævne i festlokalerne i kælderen i Søborghus Park, hvor der var dækket op til fest med en lækker buffet og gode vine. Flere af deltagerne havde skrevet sange og taler og så havde primus motor for arrangementet, Ole Just, skrevet et syngespil over folkevisen ”Roselil og Hendes moder”.

-Det er sjovt at tænke på at det er de samme lokaler, hvor vi som børn spillede bordtennis og billard og i hjørnet havde vi en sodavandsbar med grammofon, hvor vi spillede hitlisteplader, tilføjer Ole Just, der kan oplyse om, at man kan gå ind på gruppes Facebook profil og læse et historisk skrift om Søborg Parks historie, som er skrevet af Torben Peters og Holden Schmidt.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top