Profilændring løser ikke skoleproblem
Gladsaxe kommune havde en virkelig god skole med et meget engageret og dygtigt lærerkorps,en aktiv og engageret skolebestyrelse og en forældrekreds der bakkede skolen op

Gladsaxe kommune havde en virkelig god skole med et meget engageret og dygtigt lærerkorps,en aktiv og engageret skolebestyrelse og en forældrekreds der bakkede skolen op. De havde også en leder, der samarbejdede godt både med forældre og lærere. Og børnene har nydt godt af skolens læringsmiljø. De har klaret sig fint ved Folkeskolens afgangsprøver. Meget af det sætter Gladsaxe kommune nu over styr ved helt uden om forældre og lærere at fyre skolens populære leder, diktere at skolen skal have en ny profil og sige til lærerne, at hvis de ikke retter ind, bliver de forflyttet. Det manglende samarbejde er det dårligst mulige udgangspunkt for at starte på noget nyt. Skolen har i mange år haft en kreativ profil bl.a. med Teaterskolen. Skolen skal nu have en IT-profil og være International skole. Hvad der så ligger i Internatinal skole er uvist. Man har ikke spurgt nuværende og  kommende forældre om, hvorfor de har valgt skolen til .Jeg ved at netop den kreative profil har gjort, at specielt mange villaforældre har valgt skolen.

Man har heller ikke undersøgt om forældrene til de eftertragtede børn vil vælge skolen, hvis profilen ændres. Alt i alt et horribelt uprofessionelt arbejde fra kommunens side.
De villabørn, man ønsker at tiltrække, har på hjemmefronten ofte så meget gang i computere og    I- Pads, at forældrene nok ikke ønsker øget fokusering på det område.

Man kan ikke løse et boligsocialt problem ved at ændre en skoles profil. Enten skal der bevidst arbejdes  på at ændre beboersammensætningen i Værebro bebyggelsen eller også skal man  suspendere det frie skolevalg.

Lene Jensen 
Forælder og bedsteforælder
til børn på Værebro skole

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top