Skole på ny måde
Teater-01-16-14.jpg
Maria Stokholm og Morten Thunbo spillede Macbeth og Rikke Liljenberg var fortæller og bidrog til fortolkningen, så eleverne fik ekstra meget ud af forestillingen. Foto: Kaj Bonne
Gymnasieelever fik serveret Shakespeare som foredrag og forestilling

Gymnasieelever fik serveret Shakespeare som foredrag og forestilling

Bortset fra at Williams Shakespeares sprog kan være helt forrygende, fordi det ofte er dobbelttydigt og ofte meget elegant, så kan det nok af og til være lidt kedeligt at tygge sig igennem, når et af hans skuespil er pensum i gymnasiet.

Men 3. G´ erne på Gladsaxe Gymnasium har netop været gennem et kursusforløb, hvor det hele blev rigtig levende.

Skuespilleren og stemmelæreren Rikke Liljenberg er vendt hjem fra England efter 20 år. Og hun har holdt masterclasses med undervisning på engelsk klasserne. Pensum var Macbeth.

-Det stykke vælger mange, for det er det korteste, siger Rikke Liljenberg.

Som noget nyt blev forestillingen til noget med kød og blod. Skuespillerne Maria Stokholm og Morten Thunbo kom og spillede dele af stykket i Væksthuset, og Rikke Liljenberg var fortæller og pædagog

Projektet køres af Gladsaxe Gymnasium, Kunstrådet og Huskunstnerordningen.

Vi fik den økonomiske opbakning og jeg har fra begyndelsen af dette år været inde i alle 9 engelskklasser og har også arbejdet med gymnasiets 5 dramatikhold. Rektor syntes også, at vi skulle involvere omkringliggende gymnasier, så Nærum Gymnasium og Bagsværd Gymnasium har også haft besøg, fortæller Rikke Liljenberg.

 

 

 

 

 

.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top