Svenske mål bag AB’s sensation
ab1.jpg
ABerne takkede publikum for den flotte opbakning. Foto: SA Media.
Vandt 3-0 oprykningskandidaten Hobro og rykkede op over nedrykningsstregen.

Vandt 3-0 oprykningskandidaten Hobro og rykkede op over nedrykningsstregen.

For første i dette forår har AB’s 1. divisionshold forladt nedrykningspladserne.

Det blev resultatet af den uventede og flotte 3-0 sejr (1-0) over topholdet Hobro på Gladsaxe Stadion. De afgørende mål sat ind af svenskeren Linus Olsson, som før forårsstarten blev hentet i Trelleborg.

AB ligger efter sejren på 10. pladsen med 28 point mens Hvidovre IF er nr. 11 med 26 og Marienlyst nr. 12 og sidst med 8 point. To hold rykker ud.

-Nedrykningen er ikke afgjort, men vor situation ser meget bedre ud – ikke mindst på grund af den spillelyst og vilje drengene lagde for dagen. Og så vinder vi. Det var skønt og uventet men helt fortjent, mente, sagde træner Thomas Nørgaard efter resultatet, der virkelig sved på Hobro.

-Jeg er virkelig stolt af drengene, der leverede en meget flot 1. halvleg og kæmpede sig gennem det pres, Hobro udsatte dem for i 2. halvleg, lød det fra AB-chefen.

Hans tro på at undgå degradering er blevet stærkere efter de seneste resultater, men der er ikke noget at give af – og det kunne man høre undervejs, hvor lydstyrken på Nørgaards indpisker-tilråb steg i 2. halvleg.

AB kom foran efter 37 minutter, hvor et indlæg fra Kevin Bechmann-Timm tog overliggeren.  Nichlas Rohde opfattede kvikt chancen og sendte returen i mål til 1-0.

Pres på

Hobro fightede for at komme tilbage og satsede offensivt i anden halvleg, men det gav bagslag, da i slutminutterne Linus Olsson omsatte to ret lette chancer til 2-0 og 3-0. De to mål til 2-0 og 3-0 i 89. og 90 minut af Linus Olsson, faldt for sent til, at AB-træneren kunne slappe lidt af. Der var knald på til sidste minut, fordi Hobro jagtede udligning og sejrsmål gennem hele anden periode. De havde bolden mest, men var ikke farlige på de chancer, de skabte.

-Det var skønt at score – mine første mål for AB, sagde svenskeren, der i vinter blev hentet i Trelleborg, fra den svenske i 3. division.

-Selvom AB spiller i næsthøjeste liga, er spil-niveauet højere her i Danmark end i Sverige, siger blonde bomber, der tilføjer, at han stortrives i AB.

-Og nedrykning fra ligaen? No way, siger Linus Olsson.

AB skal i den kommende weekend til Fredericia, der ligger på 8. pladsen med 32 point.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top