Tilbud med kvalitet
Torvets-Pizzeria-01-14-14.jpg
Halil Kizilkaya bestyrer både Søborg Pizzeria og Søborgs Café og Restaurant. Pizzeriaet var det første i Søborg Foto: Foto: Kaj Bonne.
Torvets Pizzeria på Søborg Butikstorv fejrer 25 års jubilæum

Torvets Pizzeria på Søborg Butikstorv fejrer 25 års jubilæum

Torvets Pizzeria er stolte. 25 år i Søborg og så endda med titlen Søborgs første pizzeria.

Det fejrer de med gode jubilæumstilbud hele april, maj og juni. 49 kroner for alle pizzaer og flere andre menuer til lave priser.

”Vi er kendt for den gode kvalitet og de gode råvarer, og det holder vi fast i – også når der er tilbud, ” fortæller Halil Kizilkaya, der både bestyrer Torvets Pizzeria og nabocaféen Søborgs Café og Restaurant ved siden af.

Tovets Pizzeria så dagens lys i 1989, hvor ejeren Ahmet Arikan havde stor succes i Søborg. Siden er det blevet til flere restauranter, blandt andet nabocaféen Søborgs Café og Restaurant, samt flere restauranter på Fisketorvet og i Fields.

”Vi har mange faste lokale kunder, som vi kender godt. Vi kan godt lide at have en god dialog med kunderne, ” fortæller Halil Kizilkaya, der går rundt mellem Pizzeriaet og Caféen gennem baglokalet. Caféen åbnede i 2001 og blev udbygget for to år siden. Der er nu plads til 97 gæster.

”Vi følger med tiden og udvikler os. Vi har også fået en lækker brunchbuffet til 109 kroner med både kaffe og juice, ” fortæller Halil Kizilkaya, der slår fast at der er god plads i caféen. Også til børn og handicappede i rullestol.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top