Værebro tabte nedryknings-slag 0-8
Er indstillet på nedrykning til serie 1 – og skal finde en ny træner.

Er indstillet på nedrykning til serie 1 – og skal finde en ny træner.

Med et kollektivt sammenbrud i 2. halvleg og et nederlag på 0-8 i nedrykningsduellen mod Avedøre udskrev Værebros Sjællandsseriehold nok nedrykningsbilletten til sig selv i påsken.

-Det så ellers nogenlunde ud i 1. halvleg, hvor vi ”kun” var bagud 0-2,men at slutte med at tabe 0-8 var ikke siger klubformand Jørgen Franck.

-Vi betalte i 2. halvleg betalte prisen for blot at træne én gang om ugen – og ikke engang med alle mand hver uge. Det holder altså ikke mod modstandere, der træner tre gange om ugen og kæmper til sidste minut i hver kamp for at komme over nedrykningsstregen, siger Jørgen Franck.

Værebro har klaget til unionen over kampens dommer, der kaldte flere af VB-spillerne for ”paki” og ”sorte”. Det kan vi ikke acceptere, men det giver os ikke en ny kamp, selvom vi fik flere gule kort og udvisninger på den konto.

-Efter nederlaget på 0-8 må vi nok ned og starte forfra i serie 1. Med otte point op til nedrykningsstregen og Avedøre – plus mindst fem nedrykkere, bliver de sidste ni kampe en fight  mod degraderingen hver uge. Ikke umuligt, men Værebro-folkene tror ifølge formanden ikke rigtig selv på chancen..

-Det er måske heller ikke så galt, at rykker ned i serie 1 og kan starte med at bygge et nyt hold op. Vort 2. hold ligger til oprykning til serie 4, så dér har vi opmuntringen, siger formanden.

Han vedgår, at flere udvisninger i 2. halvleg medvirkede til nedsablingen. På den anden side har Værebros vilkår været svære, idet 1. holdet har trænet alene i denne sæson, så Franck ser udviklings-muligheder i,  at Værebro med en ny træner lader de to bedste hold træne sammen.

-Vi har haft fire gode år i Sjællandsserien, men det kræver altså mere, end det, vi har leveret i dette forår, hvor Ahmed Bari trådte til som træner for at hjælpe os ud af kniben. Uden ham havde vi slet ikke haft en træner, siger Jørgen Franck.

Bari stopper, når forårsturneringen er slut, for reelt har han ikke tid til trænerjobbet, da han også har firma og familie at se til, siger Jørgen Franck om Bari, der har vist sig som en rigtig klubmand i Værebros svære situation.

-Vi skal ud og finde en ny træner, og så starter vi forfra til den kommende sæson i serie 1. Der er niveauet også godt, så der skal trænes og kæmpes for ikke at fortsætte nedturen, siger Værebro-formanden.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top