Bagsværd tæt på oprykning
Foråret har kun budt på sejre

Bagsværd Boldklub er vist kun 90 minutter fra at vende tilbage til serie 2. Forårets otte kampe har givet otte sejre og dermed selvfølgelig 24 point. Målscoren er på 19-4. To af kampene er godt nok vundet uden kamp, så der er gået to gange 3-0 ind på kontoen.

I lørdags blev det til 3-1 mod Hareskov, og når Lundegården i aften, tirsdag, kommer til Bagsværd kan hjemmeholdet bringe sig så langt foran, at oprykningen er i hus. En sejr vil betyde et forspring på 14 point med fire kampe tilbage.

Mod Hareskov  var Viktor Bonø igen i målhumør med to scoringer til 1-0 og 3-1, mens Patick Hoff sørgerede for Bagsværds sidste mål.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top