Gaderøveri på Carl Møllers Alle
Lørdag 24. maj mellem kl. 02 og kl. 03 blev en 18-årig mand overfaldet på stisystemet ved Carl Møllers Allé.

Der var tre røvere – de skubbede ham omkuld og stjal hans mobiltelefon, pung og solbriller. Herefter forlod de stedet i nordlig retning. De beskrives alle tre som mænd, 18-20 år, 175-180 cm høje og almindelige af bygning. De var iført mørke hættetrøjer og talte dansk med accent.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top