Gentofte Skole løber med
Gladsaxeløbet-hjem-23-14.jpg
Eleverne fra Gentofte Skole varmede lidt op i skolegården, inden turen gik til Gentofte Sø. Foto: Kaj Bonne
12 fra 3. klasse har forberedt sig godt til Gladsaxeløbet

De går fra Gentofte Skole på Baunegårdsvej ned til Gentofte Sø. Og så løber de rundt om søen. En tur på ca. 2,6 km. Nogle vælger at tage en ekstra tur rundt om søen, og der findes såmænd enkelte, der lige napper fire omgange.

Et dusin elever fra 3. klasserne på Gentofte Skole har valgt at melde sig til Gladsaxeløbet på søndag. Fordi de gerne vil se, hvordan formen er efter en ganske sold træningsindsats.

-Siden påske har den stået på træning to gange om ugen. Det er ikke alle, der er med hver gang, fordi de måske går til andre former for sport, fortæller pædagog Anita Manini.

-Jeg prøver at finde tre-fire løb i løbet af sæsonen, og det er jo sjovest, når man kan få målt sin tid. For et par år siden meldte jeg eleverne til Alt for Damernes løb, men det skræmte nogle af dem, så et løb som Gladsaxeløbet passer bedre ind i programmet, siger Anita Manini.

5 km er den foretrukne distance, men Villads har valgt 10 km.

-Vi deltog i et løb på Værløse Flyveplads 1. april. Villads vandt sin klasse og modtog 1.000 kr. i præmie. Og han gjorde det omkring de 58 minutter, så mange vokse skal tage sig gevaldigt sammen for at følge med ungersvenden.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top