- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Skrap til kager

Søborgborger nåede finalen i Kagekampen

Børnene på indskolningen på Dronninggårdskolen i Holte er godt stillet, hvis det af og til skulle ske, at der blev serveret kager. For en af deres pædagoger,Maria Eklund, er nemlig mægtig skrap til at bage kager.

Det har hun lige bevist, da hun stillede op i Kanal 5s Kagekamp

Maria Eklund, der bor på Dådyrvej i Søborg, har altid bagt meget og blev opfordret til at melde sig sammen med sin kollega Nina, som også har deltaget.

Maria blev udtaget, og i forrige uge vandt hun 3 ud af 4 dage. Det udløste en invitation fra konditor Marianne Valentine, der har konditoriet  Sweet Valentine i  Torvehallerne på Israels Plads ved Nørreport.

Maria og Marianne delte Marias vinderkage ”Italiensk surprise pizza”, som  er en  hvid brownie kage. Kagen blev spist af mange af de ivrige gæster i torvehallerne. Det var en stor oplevelse. I den forgange uge deltog Marie Eklund i finalen, som hun dog ikke vandt.