Talentsatsning giver nu pote
GSC når nye højder ved Østdanske Mesterskabe

Gladsaxe Svømmeklubs (GSC) svømmere i alderen 11-14år for piger og 13-16 år for drenge var i weekenden  i ilden ved Østdanske Mesterskaber i henholdsvis Helsingør og Nakskov. Samlet tog GSC 48 medaljer ved de 2 stævner, hvilket giver GSC en førsteplads blandt de deltagende klubber.

GSC har over de sidste tre år arbejdet målrettet på nå helt til tops i dansk svømning og har således oprustet voldsomt på trænerfronten og sat specifikke mål for, hvor klubben skal være nået til i 2016. Og weekendens resultater peger klart på, at klubben er på rette vej. I 2012 blev det kun til 10 medaljer.

Blandt drengene gik det særlig godt til stævnerne, hvor GSCs drenge bl.a. vandt samtlige hold-løb. Holdene bestod af (13-14år): Rasmus Steenberg, William Lehn-Schiøler, Lasse Maigaard, William Christoffersen og Thor Nilsson Pedersen. Og (15-16år): Anton Olsen, William Matras, Frederik Rindshøj og Asbjørn Lau Everland.

Også pigerne er på vej frem – her skal særligt nævnes Marie-Louise Stentved, som svømmede årgangens hurtigste tid i 200m frisvømning.  Blandt de yngste piger skal særlig fremhæves præstationer af Mia Rindshøj (100m rygcrawl) og Gro Grinda Rasmussen (100m butterfly).

Weekendens konkurrence fungerer som led i forberedelserne til Danske Mesterskaber, som finder sted i  Gentofte og  Bellahøj om hhv. 4 og 5 uger. Her skal det vise sig om GSC kan fortsætte den solide fremgang, når der skal kæmpes mod alle landets bedste årgangssvømmere.

 

svømning
Et ofte set syn ved mesterskaberne: Glade drenge fra Gladsaxe Svømmeklub øverst på podiet. Foto: Privat.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top