Venskabsforening holder cafeaften
Nye medborgere underholder

Foreningen Venskabsfamilier i Gladsaxe – en underafdeling af Dansk Flygtningehjælp – holder cafeaften 8. maj på Telefonfabrikken.

-Vi arbejder for og med at frivillige venskabspersoner eller familier møder nye borgere i Gladsaxe, med det fokus at hjælpe integrationen på vej. Vi vil gøre det nemmere at mennesker mødes på tværs af kulturelle forskelle og skel, siger Janni Gregersen fra foreningen.

-Vi holder møde fra kl.19.00-21.00, hvor alle vores nye venskaber er inviteret. Derud over er arrangementet selvfølgelig også åbent for andre interesserede.

Arrangementet er gratis. Der vil være kaffe, kage og sodavand.

I løbet af aftenen vil der være musikalske indslag af to forskellige kunstnere/bands.

Sara Kobli, der er  uddannet i jura, internationale relationer og hun er i øjeblikket  kandidat i Afrikastudier ved Københavns Universitet med fokus på iværksætteri og forretningsudvikling

Sara har en stor passion for kunst i almindelighed og især musik.

Hun er korleder af det fransk / afrikanske kor i Sakramentskirken på Nørrebrogade, sanger / sangskriver, og spiller guitar. Hun er meget åben over for enhver form for musik og elsker at spille forskellige musikgenre.

Desuden spiller Los Andes Peru.

 

venskab

Sara Kabli blander sine akademiske karriere med sang og musik. Foto: Privat.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top