- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

250 til grundlovsmøde

Fridagen var mere interessant end politik

I 2014 bor der 66.645 personer i Gladsaxe. Ca. 250 af dem havde i torsdags fundet det relevant at deltage aktivt i fejringen af 5. juni – den dato i 1847, hvor grundloven kom til verden. Der var fire møder i Gladsaxe – arrangeret af henholdsvis Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, De Radikale og Venstre, og de kunne tilsammen mønstre ca. 250 deltagere.

I Norge er grundlovsdagen 17. maj en sand folkefest, og det går heller ikke stille af sig i Frankrig 14. juli, men i Danmark daler interessen stille og roligt. Fridagen trækker mere.

Hårfarven på de fremmødte var som oftest over i det grålige. Det var personer fra den generation, der har været tæt på 2. verdenskrig og den følgende kolde krig med et politisk jerntæppe ned Europa, så de forstår hvor vigtig grundloven er.

I fjor var endnu flere møder lige så sløjt, og der har været tanker fremme om at lave et fælles møde, så det er selve grundloven og ikke så meget det partipolitiske, der kommer i højsædet.