Årets første student sluttede med 12-tal
Bagsværd-Student-01-26-14.jpg
Philip Christiansen scorede et 12-tal i sit sidste fag til studentereksamen på Bagsværd Kostskole, Foto: Jan Løfberg
Topkarakter til den første af 59 studenter på Bagsværd Kostskole

Topkarakter til den første af 59 studenter på Bagsværd Kostskole

Lidt i halv ni mandag morgen kunne Philip Christiansen som den første på Bagsværd Kostskole iføre sig studenterhuen, efter at han afsluttede sit sidste fag med et 12-tal i fotosyntese. Familie og venner var mødt frem for at fejre den nybagte student på 19 år med flag og blomster.

Efter endt studentereksamen starter livet for alvor, siger man, men Philip Christiansen har nu tænkt sig at følge sit eget tempo. Han tager derfor uden anger et såkaldt fjumreår.

– Jeg skal først på sommerferie til Grækenland i fire uger sammen med min gode ven Anders. Senere drager jeg til Val Thorens i Frankrig for at arbejde som skibums. Jeg har endnu ikke besluttet, hvad jeg vil studere på Københavns Universitet næste år, men det bliver enten fysik, matematik eller økonomi, siger den glade student.

Bagsværd Kostskole sender 59 nye studenter på gaden i år, og rektor Jimmy Burnett Nielsen og vicerektor Anette Hestbæk Jørgensen løb spidsrod mellem de forskellige eksamenslokaler, og de får mindst lige så travlt under translokationen ikke på fredag, hvor studenterne, som traditionen byder, danser om den gamle eg i gården.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top