Gasbusser ruller fra Gladsaxe
Gastank-06-26-14.jpg
Der var talstærkt fremmøde, da snoren skulle klippes til åbningen af den ny gastankstation på Columbusvej. Foto: Kaj Bonne
Danmarks blot 6. gastankstation blev åbnet på Columbusvej

Klima og miljø er både på den globale og lokale dagsorden. For at sætte gang i udviklingen af miljørigtig kollektiv trafik blev en ny gastankstation indviet på Arrivas garageanlæg på Columbusvej.

Til en begyndelse skal tre Arriva-busser køre på naturgas og tanke på anlægget, men på længere sigt skal endnu flere busser i hovedstaden køre med en CO2-neutral profil.

Anlægget i Gladsaxe er kommet til verden i et samarbejde mellem HMN Naturgas og Arriva.  HNM Naturgas-koncernen er Danmarks største naturgasselskab, og selskabet er ejet i fællesskab af 57 danske kommuner, heriblandt Gladsaxe Kommune.

Formanden for HNM Naturgassalg, Viborgs borgmester Søren Pape Poulsen (K), klippede snoren til anlægget, mens Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst (S) fyldte gas på den første hovedstadsbus.

I sin åbningstale lagde Karin Søjberg Holst vægt på, at Gladsaxe er med til at udvikle klimarigtige løsninger: ”Det er Gladsaxe Kommunes vision at være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. Dette er et stort skridt på vejen mod miljørigtig energi. ”

Tankstationen på Columbusvej vil være døgnåbent og kan benyttes af private gaskøretøjer.

Se mange flere billeder på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

 

 

Gastank-03-26-14
Foto: Kaj Bonne.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top