Kommunen bør gå forrest
Flemming Bruun (Gladsaxe Bladet 17. juni) har helt ret i at det ikke kun er parcelhusejerne, der skal løse tidens problemer med for meget regnvand.

Flemming Bruun (Gladsaxe Bladet 17. juni) har helt ret i at det ikke kun er parcelhusejerne, der skal løse tidens problemer med for meget regnvand. Jo flere kloakledninger, der tætnes jo mindre grundvand vil løbe i kloakkerne. Ja, grundvandsspejlet stiger stille og roligt hvert eneste år. Kommunen er grundvandsmyndighed og bør følge med i denne udvikling, hvor folk med kældre oplever mere fugt nu end før. Kun meget få huse kan skabe en nedsivning via en faskine af samme årsag. Byggetilladelser til at bygge kælder bør derfor ikke gives længere.

Spildevandsplanen i Hillerød pålagde som en tyv om natten parcelhusejerne en gennemsnitlig udgift på  40.000 kr. til at etablere regnvandsløsninger på egen grund. Dette må ikke ske i Gladsaxe. Begynd med de kommunale bygninger, derefter alle boligselskaberne. Når alle disse bygninger har separeret regnvandet fra, så kan man om 5-10 år se på parcelhusene. Spildevandsplanen er på vej, så det er nu der skal kæmpes. Pengene til regnvandsudfordringer bør tages af moms og de afgifter vi betaler over vandpriserne.

 

Torben Sønnichsen
Cand. Scient.
Miljøkonsulent og miljøentreprenør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top