Lyngbakkegård i Buddinge
Lyngbakkegård i Buddinge lå der, hvor den store rundkørsel ved Gladsaxe Ringvej – Buddingevej ses i dag.

Lyngbakkegård i Buddinge lå der, hvor den store rundkørsel ved Gladsaxe Ringvej – Buddingevej ses i dag.

Den blev revet ned i 1950-erne i forbindelse med anlægget af Ringvejen og den totale udslettelse af den oprindelige landsby Buddinge, da der skulle skaffes plads til højhuse og Buddinge Centret.

Men landbruget var ophørt længe før. Det skete i det ”store udstykningsår” 1919, hvor udviklingen i kommunens midterafsnit tog fart.

På Lyngbakkegårds jorder opstod en stribe villaveje med mark-navne som f.eks. Spergelmarken, Kålmarken, Græsmarken og Kvikmarken.

Lyngbakkegård blev udstykket til privatpersoner, og i udbygningerne etableredes en ”Fourage-, Korn, – og Foderstofforretning”, hvor indehaveren var den tidligere gårdejer Jens Peter Nielsen.

Gladsaxe Kommunes første industrikvarter var Buddinge Station, hvor bl.a. Buddinge Værk, DANO og Hindhedes betonindustri kom til at ligge på de tidligere marker.

Senere opførtes boligbyggeri – rækkehuse ved Klintemarken og Vadgårdsparken på DANO´s store industrigrund.

Lyngen og bakken er svære at få øje på, men generelt er den sydlige del af kommunen leret og den nordlige præget af grus og sand. Således god grobund for lyng.

 

 

Arnes-hjorne1-1
”Storken sidder på bondens tag” – og ”Koen står i græsset over knæ” – disse linjer fra vor nationale sangskat kunne være inspireret fra Lyngbakkegård i Buddinge, som det ses på dette postkort fra 1920. Manden til venstre i indkørslen er utvivlsomt ejeren, gårdejer Jens Peter Nielsen, som solgte Lyngbakkegård til udstykning i august 1919. Herefter havde han ”Fourage, – Korn-, og Foderstofforretning.

 

 

Arnes-hjorne2-1

Efterhånden som den gamles gårds landbrug blev nedlagt og erstattet af villa- og etagebebyggelse, blev de gamle lader og stalde indrettet til vognmænd, snedkerier og som foderstofforretning.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top