Seniorrådet har reageret
Dagmar M. Gleditsch skrev i et læserbrev 17. juni, at Seniorrådet ikke har reageret på, at 33 medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene har sagt deres stilling op efter at der er blevet indført rullende vagtskemaer.

Seniorrådet har været meget opmærksom på forholdene inden for dette område, som er blevet diskuteret på alle seniorrådsmøder gennem lang tid. Det begyndte med den store konflikt for et år siden med afskedigelsen af 24 hjemmehjælpere uden at hverken Seniorudvalget eller Seniorrådet var blevet hørt. Seniorrådet valgte på det tidspunkt at gå til pressen, men det normale er, at vi forsøger at få løst problemer bag kulisserne i gennem henvendelse til og møder med de ansvarlige på rådhuset. Det er også sket i denne sag, hvor vi særligt har påpeget, at kommunikationen med borgerne har svigtet, hvilket har medført, at der er blevet sendt breve ud til de berørte borgere. Vi har også sikret os, at der er blevet iværksat flere tiltag, så forholdene forhåbentlig snart igen kan blive normaliseret,

Carl-Erik Andersen
Formand for Seniorrådet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top