Et underholdende liv
Forfatter-02-27-14.jpg
Der var pænt fremmøde i Bog & Idé i Bagsværd, da Stefan Fønss (i midten) fortalte om sin nye bog ”Mit liv som en Fønss”. Foto: Kaj Bonne.
Stefan Fønns præsenterede sine erindringer i Bagsværd

Hans stemme er myndig, og den kommer ikke fra fremmede. Stefan Fønns er nemlig søn af den legendariske TV-skikkelse Sejr Volmer-Sørensen. Den berømte far mødte Stefan Fønns dog først som 13-årig. Forholdet til faderen og andre spændende personligheder har Stefan Fønns skrevet om i sin erindringsbog ”Mit liv som en Fønns”, som han i fredags præsenterede hos Bog & Idé på Bagsværd Hovedgade.
Stefan Fønns var i en årrække speaker for det københavnske seksdagesløb, og han har også en lang karriere inden for underholdningsbranchen og erhvervslivet. Han har nu gennemgået sine minder og sat dem på tryk.
– Jeg har altid været en ærlig og åben mand, og sådan har jeg også skrevet mine erindringer. Jeg har haft et rigt liv – på godt og ondt – og derfor er både op- og nedture med i min bog. Og naturligvis må forholdet til min far fylde en del, for der var i høj grad en bagside af det at være søn til en af Danmarks mest populære mænd – jovial og festlig udadtil, lunefuld, ondskabsfuld og arrogant privat. Hård kost? Javist, men den rene og skære sandhed, fortæller Stefan Fønss.
I bogen har Fønss også skrevet om sin ”papmor” Grethe Sønck, den senere hustru, skuespillerinden Lisbet Dahl, og veninden Birthe Kjær.
”Mit liv som en Fønns” udkom 22. maj på Skriveforlaget og kan købes for 199 kroner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top