- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Irma-kunder donerer flaskepenge

Søborg Hovedgade vinder sølv i velgørenhed

Irma Søborg Hovedgade  vundet andenpladsen for den Irma butik i kampen om, hvem der har doneret flest penge gennem Velgørenhedsknappen på flaskeautomaterne i Coops butikker i løbet af de første seks måneder i 2014. Donationen, der bringer Irma Søborg Hovedgade på en flot andenplads, er på 10.914 kroner.

Irma Codanhus på Frederiksberg løber med sejren med en donation på 14.577 kroner, mens Irma i Rødovre Centrum får bronze med en donation på 10.556 kroner. Gennemsnittet i landets Irma butikker for donationer til Velgørenhedsknappen er 679 kroner for de første seks måneder af 2014.

Hjælper fattige familier med at få mad på bordet

Halvdelen af pengene fra Velgørenhedsknappen i Irma Søborg Hovedgade går til organisationen CARE Danmark, som arbejder med fattige familier i ni lande i Afrika og Asien.

’Med pengene fra Velgørenhedsknappen hjælper CARE Danmark fattige mennesker med at spare op og tage små lån. Sidste år hjalp CARE Danmark og resten af CARE-kontorene verden over 3,7 millioner mennesker i spare-låne-grupper. Mange af dem har startet nye forretninger, som sikrer deres familier mad på bordet og børnene en uddannelse,’ siger generalsekretær i CARE Danmark, Niels Tofte.

’Det er vigtigt at have et sted som BørneTelefonen, hvor børn og unge kan få anonym hjælp – det første skridt mod forandring er ofte at bryde tavsheden,’ siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, som er meget taknemmelig for den flotte donation fra kunderne i Irma Søborg Hovedgade.

Fakta:
Coop har stillet flaskepantautomaterne i alle deres 1200 butikker i Danmark til rådighed for CARE Danmark og Børns Vilkår i 2013 og 2014. Når du trykker på Velgørenhedsknappen på flaskeautomaten i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma og fakta, sender du din flaskepant til de to hjælpeorganisationer CARE Danmark og Børns Vilkår.