Medarbejderne er IKKE blevet hørt
Som medarbejder i Gladsaxe kommune, bliver man meget vred over Trine Græses læserbrev i Gladsaxebladet. Beslutningen om skiftende vagter blev ikke truffet på MED-udvalget, men derimod på TOP-MED møde d. 6/6 2013. Så medarbejderne havde ingen indflydelse på denne beslutning. Dette fremgår også af det varslingsbrev, samtlige medarbejdere efterfølgende modtog fra kommunen. Her er et […]

Som medarbejder i Gladsaxe kommune, bliver man meget vred over Trine Græses læserbrev i Gladsaxebladet. Beslutningen om skiftende vagter blev ikke truffet på MED-udvalget, men derimod på TOP-MED møde d. 6/6 2013. Så medarbejderne havde ingen indflydelse på denne beslutning.
Dette fremgår også af det varslingsbrev, samtlige medarbejdere efterfølgende modtog fra kommunen. Her er et lille citat fra brevet. ”Du gøres opmærksom på, at såfremt du ikke kan acceptere vilkårsændringen. Vil kommunen desværre se sig nødsaget til, at afskedige dig fra din stilling, med overenskomstmæssigt varsel.”
Citat fra et ekstra nyhedsbrev fra 5. februar 2014, skrevet af Anne Kristensen. ”Hvis vi i sommers havde vidst, at så mange ikke ønskede skiftende vagter, havde vores situation været en hel anden. Men man kan desværre ikke skrue tiden tilbage og heller ikke forudsige fremtiden.” Så det hænger jo ikke rigtigt sammen med det, Trine Græse har skrevet.
Desuden har vi 3 gange forsøgt at skrive til Seniorrådet, samt byrådet, for at gøre opmærksom på det dårlige arbejdsmiljø og den dårlige økonomi. Men vi må desværre konstatere at vi ingen hjælp har fået. Hverken fra Seniorrådet eller Byrådet. Det gælder også formanden, Carl-Erik Ander-sen, der har modtaget 2 breve fra os. Klaus Kjær fra Dansk Folkeparti, er den eneste der taler vores sag.
Gladsaxe kommune bliver nok den helt store vinder af sygefravær, igen i år. Især på grund af det dårlige arbejdsmiljø der forefindes. Og at der ikke er noget der tyder på, at det bliver bedre. Måske skulle man begynde at indse, at de ændringer ledelsen har indført i hjemmeplejen, for at spare penge, har slået fejl. I høj grad fordi respekten og hensynet til både borgere og medarbejdere, ikke har været med i planlægningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top