Villavejen – et forældet koncept?
Da de ældre villakvarterer (f.eks. Grønnemosegård) blev udstykket for knapt 100 år siden, var benene det almindeligste transportmiddel. Bilen var et uopnåeligt gode for menigmand, og selv cyklen var en luksus. Husmødrene gik – nogle med barnevogn – til butikkerne i nærheden for at købe ind. Det er derfor forståeligt, at også smalle villaveje blev […]

Da de ældre villakvarterer (f.eks. Grønnemosegård) blev udstykket for knapt 100 år siden, var benene det almindeligste transportmiddel. Bilen var et uopnåeligt gode for menigmand, og selv cyklen var en luksus. Husmødrene gik – nogle med barnevogn – til butikkerne i nærheden for at købe ind. Det er derfor forståeligt, at også smalle villaveje blev indrettet med ca. 2 m brede, grusbelagte fortove i begge sider. Senere blev kommunen mere velhavende, og nu er måske alle fortove i kommunen belagt med fliser.
Men i dag cykler selv skolebørn, og fodgængere er næsten en sjældenhed på de små villaveje. Antallet af biler er derimod vokset eksplosivt, og de skal jo parkeres et sted. Nogle steder bliver kørebanen for snæver, hvis bilerne parkeres på vejen, og hvad er mere nærliggende end at parkere på fortovet, som jo alligevel næsten ikke bruges? De fleste parkerer dog kun med det ene hjulpar på fortovet, hvorfor de få fodgængere sagtens kan kante sig forbi – hvis de ikke lige promenerer med barnevogn eller rollator.
Er det et godt koncept? Eller har vi bare uden omtanke videreført et princip, som passede til tiden før bilen? Skulle vi ikke lige stoppe op og overveje, om vi kan finde et bedre koncept, inden vi laver flere ”fornyelser” som p.t. i Grønnemosekvarteret? Hvad skulle der f.eks. være i vejen for at indrette den ene side af vejen til parkering og så nøjes med at have fortov i den anden side, som jeg har set det f.eks. i Tyskland. I Sverige har jeg endda set villakvarterer helt uden fortove, men det vil jeg nu ikke foreslå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top