En sælsom grevinde
Mange spørger, hvem der er den mest kendte Gladsaxe-borger set i historiens lys. Tre gode bud er skuespilfiguren Løjtnant von Buddinge, Grevinden af Bagsværd og den navnkundige borgmester gennem 16 år, Erhard Jakobsen.

Mange spørger, hvem der er den mest kendte Gladsaxe-borger set i historiens lys. Tre gode bud er skuespilfiguren Løjtnant von Buddinge, Grevinden af Bagsværd og den navnkundige borgmester gennem 16 år, Erhard Jakobsen.

Her skal berettes om Grevinden af Bagsværd, som fik et kort, men hektisk liv. Hun blev kun 44 år – født i 1870 og døde for egen hånd i 1914.

Hun boede kun her i kommunen i en halv snes år, hvor hun residerede på Aldershvile Slot fra 1901 til den altødelæggende brand i 1909.

Man kan indvende, at slot kun betegner noget royalt, og at der aldrig har eksisteret et grevskab i Bagsværd.

Men Aldershvile var et meget fornemt lyststed opført i 1780erne i streng og stilren empire af en fransk arkitekt. Og det grevelige stammer fra hendes tredje ægtemand, Rigsgreve Carl Valdemar von Sponneck, som hverken var rig eller aristokratisk i sin væremåde. De var gift kortvarigt 1901-1903, men havde fået barn sammen allerede i 1890. Hun hed Stella og døde som 90-årig.

Grevinden var døbt Angelica Maria Anna Pierri.

Faderen var italiener, der ernærede sig som stukkatør og musiker. Og det er nok det sydlandske blod, der prægede hendes voldsomme livsforslugenhed.

Hun blev bortadopteret på faderens begravelsesdag, og voksede hurtigt op og udfoldede sin kvindelige charme, der førte hende vidt omkring.

Hun oplevede fem ægteskaber, men ingen af dem varede mere end et par år. Mest markant var en hollandsk diamantmineejer i Sydafrika. Hun var 25 år, og han var 52, men dødssyg af tuberkulose. De blev gift i 1895, og han døde i 1897.

De levede et mondænt og ødselt liv rundt i verden. I London havde de et palæ med 40 værelser og 15 tjenestefolk, hvor de levede i uanet luksus.

Ved mandens død arvede Angelica syv millioner kroner, der skulle svare til ca. 300 millioner i nutidens penge.

Det vilde liv fortsatte her, da hun købte Aldershvile i 1901.

Hendes forcerede og ødsle livsform med de fornemste kredse og et selskabsliv i højeste gear tærede både på personen og formuen.

I løbet af 12 år havde hun soldet millionformuen op, og da branden i 1909 satte stop for herligheden, var kassen allerede tom.

Hun kunne have levet fornuftigt med assurancesummen, men soldede videre i en lejlighed på Vodroffsvej på Frederiksberg et par år og endte som ludfattig pantelåner på Vesterbros Torv, hvor hun selv tog konsekvensen af solderiet: blandede gift i sin morgenwhisky en sommerdag i 1914.

 

Baronesse

Det nyrestaurerede Aldershvile Slot i Bagsværd, da Angelica Goertz tog det i besiddelse i 1901. Her set fra den nuværende P-plads.

Baronesse2

 

2 kommentarer om “En sælsom grevinde”

  1. Mario siger:

    Hej det var en god historie

  2. Mogens Jensen siger:

    Jeg synes, at fortællingen mangler et par facetter:
    I al den tid, hun boede på Aldershvile, gav hun penge til gode formål i sognet og til folk, der havde problemer med terminen.
    Derfor egnede hun sig heller ikke som pantelåner. Hvis folk ikke havde noget af værdi at pantsætte, forærede hun kunden en sjat penge.
    Hun havde sin egen salonvogn med grevekrone holdende på Lyngby station. Hvis hun skulle til København, ringede tjeneste pigen til stationforstanderen, og så blev hendes vogn koblet på toget mod hovedstaden.
    Sålænge hendes hollandske mand levede, passede hun ham, fordi parret havde aftalt, at hun skulle passe ham, til han døde, og derefter skulle hun arve ham. Begge overholdt aftalen punktligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top