Gift med fuld musik
Bryllup-01-33-14.jpg
Mette og Jakob Haugaard Buntzen fik endnu mere at glæde sig over på den dag, hvor de valgte at få papir på hinanden. De muntre toner fra Vedbæk Garden fik de store smil frem Foto: Kaj Bonne
Vedbæk Garden spillede for nygifte

Hvad er det nu for noget. Det lyder som om, der er nogen, der spiller levende musik ude i forhaven.

Mette og Jakob Haugaard Buntzen på Haraldslundsvej 37 blev gift i torsdags. Efter 17 års samliv og tre børn, ville de have papir på hinanden, så turen gik til Gladsaxe Rådhus.

Så skulle der holdes en lille privat fest senere på dagen.

Men så trådte Jakobs tante Lone Haugaard Kristensen i karakter.

-Da min mand fyldte 50, fik vi fat i Vedbæk Garden, så nu syntes jeg, at jeg ville overraske Mette og Jakob, og det lykkedes da rigtig godt, grinte Lona Haugaard Kristensen.

Vedbæk garden mødtes ved P.O. Pedersen Kollegiet og marcherede diskret op mod Haraldslundsvej, før de gik i gang med musikken. Heldigvis var der god plads ude i haven.

Brudeparret og børnene kom frem, og det samme gjorde gæsterne. Og naboerne måtte også lige ud for at se, hvad det var, der foregik.

Vedbæk Garden spillede seks numre til stor fornøjelse for alle, og så marcherede de væk igen.

Og Mette og Jakob fik et ekstra minde for livet.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top