AB holder sig over stregen
Bagsværdholdet klarede 1-1 på udebane mod Vejle i NordicBet Ligaen

AB var bedst før pausen, og Linus Olsson lynede igen, da AB fredag aften spillede 1-1 på udebane mod Vejle Boldklub. 1.350 tilskuere fulgte kampen i den næstbedste række, og de så en kamp med mange chancer.
Ti minutter før pausefløjtet bragte Linus Olsson gæsterne på 1-0 på et kontraangreb, og Younes Namli kunne have øget til 2-0 et kvarter inde i 2. halvleg, men afbrænderen blev dyr, for Vejles Andreas Abers udlignede på hovedstød få minutter senere. Med det uafgjorte resultat – og i øvrigt ABs første point på udebane i denne sæson – holder den jubilerende klub sig over stregen i Danmarks næstbedste fodboldrække. Fredag aften skal AB igen spille aftenkamp i Jylland. Denne gang i Skive.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top