Bagsværd kunne ikke holde fast
Bagsværd-Boldklub-nr.jpg
Jesper Merved nettede til 0-2, men så kom værterne stærkt igen. Foto: Kaj Bonne.
2-0 ude mod Friheden endte med 2-3

Efter oprykningen til serie 2 er det gået ganske fornuftigt for Bagsværd Boldklub. Men nu kommer der et par seriøse opgaver, der skal vise, om holdet kan være med helt fremme i oprykningskampen.

Den første kom i lørdags i Hvidovre mod Friheden, og det endte med et nederlag på 2-3.

-Vi mødte et fysisk stærkt og godt spillende hold fra Friheden, på en bane der ikke var egnet til fodbold. På trods af det kom vi foran 2 – 0 på mål af Lasse Rasmussen og Jesper Merved, fortæller træner Flemming Bockelund.

Et straffespark og en udvisning blev dyrt for Bagsværd, og Friheden fik udlignet inden pausen og Friheden scorede yderligere 1 mål i anden halvleg. Bagsværd forsøgte med 2 angribere og et 3 mands forsvar sidst i kampen, men fik ikke scoret på trods af flere store chancer.

-Vi var selvfølgelig ikke tilfredse med at tabe en kamp, hvor vi førte 2 -0. Men vi fik truffet forkerte beslutninger på afgørende tidspunkter i kampen. Hvilket til dels kan tilskrives manglende rutine på holdet. På trods af dette fik holdet vist, at der ikke er langt til toppen af rækken og serie 1. Vi ser frem til at møde rækkens andet tophold fra Jyllinge på lørdag. De har indtil nu har været helt suveræne, siger Flemming Bockelund.

Jyllinge fører med 17 point, mens Bagsværd på fjerdepladsen har 13.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top