Bagsværd viste god moral
BSF besejret 3-2

Spillet var ikke prangende, og der blev igen vist lidt svaghedstegn i forsvaret i den indledende fase. Men Bagsværd mandskab i serie 2 vandt alligevel med 3-2 i Ballerup.

-Vi kom igen bagud i den første fase af kampen, som det nu er sket fire ud af fem gange. Vores defensiv havde det meget svært overfor BSF, og der blev ikke tacklet på BSF`s skudstærke spillere, siger Bagsværds træner Flemming Bockelund.

Bagsværd kom derfor bagud både 0 – 1 og 1 – 2 i første halvleg. Holdet fik dog vist, at det besidder en høj moral, og to udskiftninger fik stabiliseret defensiven samtidig med at holdet blev mere direkte i sit spil. Dette betød at Bagsværd kunne stå som vindere af kampen 3 – 2. For Bagsværd scorede Viktor Bonø, Patrick Markussen og Rene Sørensen.

-Vi var yderst tilfredse med resultatet af kampen, også set i lyset af at vi igen fik startet kampen dårligt. Resultatet betyder, at vi indtager en tredje plads med 10 point for 5 kampe. Hvilket må siges at være tilfredsstillende med at helt ungt ny oprykket hold, siger Flemming Bockelund.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top