Fort blev invaderet
fortogab-001.jpg
Både børn og voksne hørte meget interesseret til, når folk i de gamle uniformer anno 1914 fortalte om tiden omkring 1. verdenskrigs udbrud og hvordan forholdene var i Gladsaxe. Gladsaxefortet lå dengang ude på bøhlandet, så soldaterne kom efterhånden også til at deltage i høstarbejdet på de omkringliggende gårde. Foto: Niels Rasmussen.
Befæstningsdag trak mange til Gladsaxefortet

Kultur er  – blandt så meget andet – at kende sin historie.

Og mange valgte at gøre søndag eftermiddag til en kulturel begivenhed ved at aflægge Gladsaxefortet et besøg. Gladsaxefortet var en del af Københavns befæstning for over 100 år siden.

1. verdenskrig – dengang kaldet den store krig – brød jo ud i 1914, altså for 100 år siden. Der blev indkaldt otte årgange soldater. De ældste var op til 45 år. En del af soldaterne blev placeret i Gladsaxe. Gladsaxefortet for enden af Batterivej var en del af befæstningen lige som Bagsværd Fort.

Det kunne de mange gæster i søndags høre mere om, og der var lavet specielle soldaterbøger til de mindste, så de kunne få stempler, når de havde været rundt ved de forskellige poster og hørt om signaltjeneste, læge- og sygeplejetjeneste og om brevduer. Som der stor på en skilt. “Skyd aldrig en brevdue – den er indrulleret i Danmarks hær”.

Nogle børn fik lov til at trutte i et signalhorn, og det var tydeligt at mange sugede ordene til sig.

Mange gik rundt i datidens uniformer, der var meget nydelige og meget lidt praktiske sammenlignet med de uniformer, som søndagens hjemmeværnsfolk anno 2014 gik rundt i.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top