Gladsaxe mangler indsamlere
red-barnet-billede.jpg
Foto: Red barnet.
Red Barnet samler på søndag ind til børn, der er fanget i katastrofer

Vi ved ikke, hvor den næste katastrofe vil ramme, men vi ved, at den kommer. Børn vil opleve, at deres hjem forsvinder, at de bliver revet væk fra deres forældre, og at de mangler mad, vand og lægehjælp. Derfor søger Red Barnet nu indsamlere i Bagsværd og Søborg, som vil hjælpe med at samle ind til børn i katastrofer søndag den 7. september 2014.
– En katastrofe kan være ufatteligt ødelæggende for et barns liv. Alt kan blive smadret fra det ene sekund til det andet. Men heldigvis kan vi hjælpe effektivt, både inden katastrofen, og efter at den har ramt. Pengene rækker langt, og der går en direkte linje fra den enkelte indsamler til det barn, der er fanget i katastrofeområdet. Lige nu har vi brug for frivillige til at gå rundt med indsamlingsbøtter i både Bagsværd og Søborg, siger Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.
Meld dig som indsamler til Red Barnets Lands­ind­sam­ling på redbarnet.dk, sms TILMELD til 1277 eller ring på 80 24 25 26.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top