Glaskunstner ved en tilfældighed
DSC03195.jpg
Birte Granlund udstiller sine imponerende glasværker i Bagsværd

Birte Granlund udstiller sine imponerende glasværker i Bagsværd

Birte Granlund er en ikke helt almindelig kvinde. Hun er glaskunstner, kører på motorcykel og interesserer sig for karper. For ca. 11 år siden ville hun til porcelænsmaling på aftenskole, men i stedet endte hun med at male glas.

– Det var lige noget for mig, og jeg fik aldrig malet de tallerkener. I stedet blev glas det materiale, hvor jeg kunne udtrykke. Jeg anskaffede mig ovne, og så var jeg ellers i gang, fortæller Birte Granlund, der i mange år var uddelerassistent i Kvickly Herlev og derfor genkendes af mange kursister og kunder herfra.

Det er en lang og krævende proces at fremstille glaskunst. Fra glasset til bliver støbt i forme, til den sidste farve er lagt på, har glasset været fem-seks gange i ovnen.

– Jeg underviser blandt andet på AOF Gladsaxe, AOF Vestegnen og på Pensionisternes Malerskole på Frederiksberg. Meget af min tid går med afholdelse af kurser i vinterhalvåret, og om sommeren udtænker jeg nye ideer, siger Birte Granlund.

Nogle af de tanker og ideer er det nu muligt at se i Butik Rosa i Bagsværd Centret. Lørdag den 20. september er der fernisering kl. 12, og derefter løber udstillingen hen over efteråret.

– En enkelt lørdag vil jeg sætter mig ud foran Butik Rosa, så folk kan se, hvordan jeg arbejder, siger Birte Granlund, der også udstiller sin glaskunst på privaten Hybenvænget 19, 2740 Skovlunde.

 

DSC03190 DSC03191 DSC03192 DSC03193 DSC03194

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top