Indbrud på skole i Mørkhøj
Lørdag 20. september kl. 10 var der indbrud i en skole på Mørkhøj Park Allé. Politiet rykkede ud. Der var to tyve – den ene knuste en rude og brød ind, mens den anden ventede på en scooter som de stak af på. De beskrives som:

A: Mand, 15-25 år, 170-180 cm høj og almindelig af bygning. Han var hvid i huden, havde brunt hår og var iført en sort hættetrøje, sorte joggingbukser og sorte handsker.

B: Mand, brun i huden og med sort hår. Han var iført en hvid trøje og kørte på en sort scooter.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top