Point til AB
0-0 i Herfølge i en kamp med få højdepunkter

I den intense dyst i bunden af 1. division om at undgå en af de to sidste pladser – der medfører nedrykning- var det opløftende for AB, at fredagens udekamp mod Herfølge endte 0-0.

Manglende effektivitet foran målet var kendetegnende for begge hold, så det var ingen overraskelse, at opgøret endte målløst.

Herfølge havde den største chance, men Jannich Storch i ABs mål viste høj klasse, da han fik pareret afslutningen fra Bruninho.

AB havde igen skiftet ud i det centrale forsvar, hvor Kasper Kristensen var afløst af Nabil Aslam og resultatmæssigt gik det i hvert fald godt, men det er næppe Herfølge, man skal måle den slags ting imod.

Roskilde er bundhold og kommer på besøg søndage eftermiddag på Gladsaxe Stadion. Det er en af den slags kampe som AB skal vinde for at få en bundplacering på solid afstand.

Allerede onsdag aften er AB i aktion. Det er i landspokalturneringen, hvor det gælder et udebaneopgør i Taastrup.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top