Uafgjort i dramatisk lokalopgør
Hero-Værebro-01-37-14.jpg
Mads Jørgensen stiger til vejrs og udligner til 2-2 for Gladsaxe-Hero i det spændende lokalopgør mod VB 1968. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe-Hero og VB 1968 spillede 2-2 i lørdags

Efter tre indledende sejre sluttede sejrsstimen for Gladsaxe-Hero i lørdags, da lokalrivalerne fra VB 1968 kom på besøg. Det interne Gladsaxe-opgør sluttede 2-2, og det var begge hold nogenlunde tilfredse med efter den intense og omskiftelige dyst.

Et par hundrede tilskuere fulgte kampen på bane 1, der endte dramatisk. 20 minutter før tid blev en Værebro-spiller udvist, og i slutfasen opstår der ballade, da det par tilskuere løber ind på banen. To Gladsaxe-Hero-spillere får gult kort i denne fase, og i stedet for at være 11 mand 10, ender de med ni mod 10.

Hero kom på 1-0 før pausen på et hårdt indlæg fra Mads Jørgensen, der blev sendt i nettet af VB 1968-forsvarer. I 2. halvleg udlignede Christian Andersen til 1-1, og VB øjnede sejren, da Fosu bragte gæsterne på 2-1 efter oplæg fra en medspiller, der afdriblede tre-fire Hero-spillere. Mads Jørgensen udlignede på et godt hovedstød, inden svingdøren begyndte.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top