120 til møde om rejsekort
Seniorrådets møde med Movia gav svar på mange spørgsmål

120 borgere var mødt frem til Seniorrådets temamøde om Rejsekort og Flextur. Folk fra Movia havde indvilget i at komme igen på grund af den store søgning til temamødet i marts måned, hvor mange gik forgæves. Movia fortalte godt og præcist om de nye muligheder og regler, og spørgelysten var meget stor. For os borgere var det overvældende med de mange informationer, så der gik et lettelsens suk gennem salen, da Movia oplyste, at har man et ”Mimrekort”, så behold det, det er billigere, med mindre man rejser mindre end 25 gange på 3 måneder. Rejsekortet har mange fordele. Det kan bruges i tog og bus over det meste af Danmark, og har rabatordninger og ingen spærretider. Læs mere på nettet eller ring på 70113333. Sidste salgsdato for klippekortet er 8. februar 2015, og købte kort kan anvendes frem til 30. juni 2015. Rejsekortet kan købes på Lyngby St., Nørreport St. og København H. eller på www.Rejse­kortet.dk
Oplysninger om Flextur fik tilhørerne til ekstra at spidse ører. Movia oplyste, at alle borgere frit kan anvende Flextur, en taxalignende ordning, bare ring mellem kl 8-18 til 70262727, mindst 2 timer før eller max. 14 dage forinden, man skal bruge ordningen. Bestilling og betaling på www.Flextur.dk, giver rabat. Turens start- og slutkommune skal være med i ordningen, se hvilke kommuner samt takster på nettet. Det er undtagelsesvis muligt at køre til og fra lufthavnen med Flextur. Man bliver hentet ved kantstenen og skal selv kunne komme ind og ud af bilen. Man betaler kontant ikke med kort. Flextur er altså ikke handicapkørsel. Denne skal man visiteres til og kan anvendes, såfremt man ikke er selvhjulpen, når man skal besøge familie og venner, handle, i teater eller biograf o. lign.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top