- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Børn løb for børn

De mindste klasser på Bagsværd Skole støttede ”Børns Vilkår”

330 børn og nogle af deres lærere på Bagsværd Skole fik lige som landets øvrige skoleelever masser af motion i fredags op til efterårsferien.

Men for netop de elever fik dagen et ekstra indhold. De løb nemlig også for at samle penge ind til organisationen ”Børns Vilkår”.
-Jeg syntes, at vi i år skulle prøve at gøre tingene på en anderledes måde, siger Pia Voss Fich, der stod for udførelsen af ideen.
-Vi fik besøg af en repræsentant for Børns Vilkår, der fortalte om hvad de laver og hvordan børn kan få hjælp på nogle områder.
Eleverne fra 0. til 3. klasse – i alt 13 klasser gik derefter ned på Bagsværd Stadion, og for hver omgang de løb, fik de en prik på håndledet. Og via sponsorer afleverede de så 1 kr. pr. omgang.
-Det lykkes os at få samlet hele 2.875 kr. ind. Nogle havde fået en del flere penge med, som de kunne bidrage med, siger Pia Voss Fich.
Der var sat en time af til løbet, så alle kunne nå mindst fem omgange uanset om de gik. Mange løb og løb og fik masser af sorte prikker. Og så kom der en frugtvogn med et stk. frugt til alle.

Se flere billeder her: gladsaxebladet.fotokajbonne.dk [1]