Familiens bedste ven
Dyrlæge-42-14.jpg
Dyrlæge Sys Sørensen med en ”grisefanger”. Hun beskriver det selv som et ”torturinstrument”, som tidligere hovedsageligt blev brugt til at fange løse og uvenlige katte, der fik hovedet i løkken, hvorefter grebet blev strammet. Sys Sørensen har gemt grisefangeren som en kuriositet, for sådan nogle bruger dyrelæger ikke mere. Foto: Kaj Bonne.
Sys Sørensen har haft dyreklinik i 35 år i Søborg og har fået et specielt godt forhold til mange borgeres elskede dyr

Dyr er ikke bare dyr, og da slet ikke kæledyr. De fleste af os har set et menneske gå rundt på vejene med en hund i snor og snakke. Ikke til sig selv, men til hunden, som var det et menneske.

”Vi tillægger vores højt elskede dyr menneskelige egenskaber, og de indtager en plads som familiemedlem – sågar får dyrene en plads foran andre familiemedlemmer,” siger dyrlæge Sys Sørensen fra Søborg Dyrekkinik, der onsdag 15. oktober fejrer 35 års jubilæum med åbent hus fra kl. 14 til 18 på klinikken på Christianehøj 51.
”Hvis hunden er syg, kan folk finde på at lægge sig ned i kælderen og sove ved siden ad hundekurven i to eller tre uger, indtil hunden er rask igen. Naturligvis er der gradsforskelle, men vi er meget glade for vores kæledyr,” siger dyrlægen, der i alle årene har boet på samme adresse i Søborg.
I sit daglige virke sætter Sys Sørensen kvalitet over kvantitet. Hun tager ikke nye klienter ind bare for at udvide sit kundekartotek. Hvis kemien mellem dyrlæge og klient ikke matcher, er hun ikke bleg for at sende hunde- eller katteejeren videre til en kollega.
”Der skal være et samspil mellem dyrlæge og folk og dyr, og jeg har klienter, som er kommet hos mig i alle 35 år. Det giver mig en utrolig fordel, når fru Hansen ringer og er bekymret, for jeg kender mine stamkunder så godt, at jeg kan sige: Lad os se tiden an eller skynd dig at komme,” siger Sys Sørensen.
En dyrlæge oplever aktiv dødshjælp oftere end deres kolleger i den menneskelige branche. Det er simpelt hen en del af jobbet.
”For folk uden for dyrlægefaget lyder det måske underligt, når jeg siger, at nogle af mine største oplevelser som dyrlæge er kommet i forbindelse med aflivninger. Men jeg har været til både gravøl og særlige ceremonier, hvor folk får afsluttet kapitlet med deres elskede hund eller kat,” siger Sys Sørensen.
Sys Sørensen gør meget ud af, at klienten får en god sidste tid med kæledyret. Hun afvejer derfor situationen nøje. Nogle gange er det bedst med en øjeblikkelig aflivning. Andre gange er det bedre at forlænge dyrets liv, så klienten får sagt ordentligt farvel.
”Noget af det værste er, når jeg bliver bedt om at aflive et dyr, fordi personen bruger undskyldninger som allergi eller ferie, når jeg ved, at det skyldes, at det er fordi, det er for besværligt. Det er hårdt at se, hvor følelseskolde folk kan være i den situation,” siger den erfarne dyrlæge.
Glæderne i hverdagen overskygger dog altid de negative sider ved dyrlægefaget. Og hvor længe Sys Sørensen fortsætter som dyrlæge, ved hun ikke. Måske fem eller til år:
”Jeg har mit drømmejob. Jeg er gårdsmandspige fra Sydsjælland, og jeg var kun fire år, da jeg vidste jeg ville være dyrlæge.” Sys Sørensen bruger sin fritid på Gladsaxe Pigegarde og fuglekiggeri.
Og jo Sys har selv kæledyr: To snakkende undulater og en kat, men ingen hund: ”Jeg har jo alle de hunde, der kommer her på klinikken, og jeg ville ikke kunne leve op til det, som der kræves for at være en god hundeejer,” lyder det fra Sys Sørensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top