Hjælp til forældre med psykisk syge børn
Foredrag på Hovedbiblioteket

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI inviterer til en gratis oplysnings- og informationsaften torsdag 23. oktober kl. 19.00, på Gladsaxe Hovedbibliotek. Emnet er ”Er dit barn psykisk syg?” og oplægsholdere er Tove Bech, ledende socialrådgiver i børne- og ungepsykiatrien og Jeanette F. Andersen, terapeut og leder af netværksgruppen.

”Det er uden tvivl hårdt at være forældre til et barn med en psykisk lidelse. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at skabe rammerne for rådgivning, brugbare redskaber i hverdagen og fornyet energi, så forælderen får mere overskud i hverdagen til at være den trygge base i barnets liv” siger Birgitte Nymark, projektkoordinator hos Bedre Psykiatri. Derfor vil aftenen også introducere starten af en netværksgruppe i Gladsaxe og omegn for forældre til børn og unge med en psykisk lidelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top