Lukker med maner
Hjertestarter-01-44-14.jpg
Byrådsmedlem Trine Græse (A) blev hyret som ”forbipasserende” til at tage hjertestarteren i brug, og det var en enkel sag at følge instruktionerne fra maskinen. Foto: Kaj Bonne.
Hjerteambulanceforeningen leverede seks hjertestartere til kommunen

Det eneste man kan gøre forkert er: ikke at gøre noget.

Det er filosofien, når man tager en hjertestarter i brug. Og hjertestarteren leverer alle de nødvendige informationer, så alle børe kunne betjene den.

Så skal man bare have fat i en hjertestarter, hvis man kommer i den situation, at en person får hjertestop.

Og de muligheder er nu forbedret markant i Gladsaxe.

I tirsdags kunne formanden for Hjerteambulanceforeningen i Gladsaxe, Carsten Rittig overrække seks hjertestartere til borgmester Karin Søjbjerg Holst: En til indsatslederen på brandstationen og 5 som er placeret i skabe rundt omkring i kommunen, hvor der er et behov, som ikke allerede er dækket af andre startere. De fem skabe sidder:

Søborg Hovedgade 66, med plads/strøm fra Fakta Buddinge Torv, med plads/strøm fra Fakta/CHERRY Buddingevej 272, med plads/strøm fra MOE/Kvickly Høje Gladsaxe Center, med plads/strøm fra Lidl Bagsværd Rostadion, med plads/strøm fra Gladsaxe Kommune

Hjerteambulanceforeningen i Gladsaxe opstod i 1993 af et samarbejde imellem Falck, Gladsaxe SYD Rotary klub og Lions Club Bagsværd og Søborg (i dag: Lions Gladsaxe) med nu afdøde Erik Steiner som initiativtager. I den første bestyrelse var Borgmester Ole Andersen formand og politimester Finn Meilby næstformand.

Formålet var med hjælp fra erhvervslivet i Gladsaxe at indsamle midler nok, til at indkøbe defibrillatorer til Gladsaxes den gang fem ambulancer. Det lykkedes gennem en længere indsamlingsproces som ud over meget velvillig støtte fra erhvervslivet også indeholdt salg af merchandise på gader og torve i Gladsaxe. Kort efter indkøbet overtog amterne landet over indkøb og drift af udstyret til alle landets ambulancer efter beslutning i folketinget. Foreningen fik pengene igen og indledte i stedet et projekt med uddannelse af befolkningen i førstehjælp. Derefter fulgte en periode, hvor foreningen har donneret hjertestartere forskellige steder i kommunen så som Rådhuset, Bagsværd og Gladsaxe svømmehal, vores brandsprøjter m.fl.. Til nu hvor de nye hjertestartere er opsat udendørs i et opvarmet rustfrit stålskab tilgængeligt for alle hele døgnet rundt.

Falck har været samarbejdspartner i hele forløbet og leverandør på skabe og startere. De nævnte butikker har frit stillet plads og strøm til rådighed for starterne. Falck kvitterer herfor ved at tilbyde et AED-kursus for to medarbejdere til hver butik. På disse kurser, som Falck udbyder til alle, kan man lære grundlæggende førstehjælp, hjertemassage og brug af en hjertestarter. Foreningen takker butikkerne for fremover at holde øje med udstyret og Gladsaxe Kommune for at overtage drift og vedligeholdelse.

Hjerteambulanceforeningen i Gladsaxe har efter 21 år opbrugt sine midler, opfyldt sine formål, og ophører derfor med sit virke i forvisning om, at Gladsaxe er en af de sikreste kommuner i landet.

 

Hjertestarter-03-44-14
Foto: Kaj Bonne.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top