100 ruter er ledige
Dansk Flygtningehjælps landsindsamling søger hjælpere

Søndag 9. november er der Landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp. For at kunne nå ud til alle husstande i Gladsaxe skal 260 indsamlingsruter dækkes – indtil videre er ca. 160 ruter besat.

”Rigtig mange har allerede meldt sig til på søndag. Det er timer, der gør en kæmpe forskel for nogle af verdens hårdest ramte flygtninge. Men der er stadig ledige ruter, og jeg håber, at flere vil træde til. Man må gerne gå ruten sammen med sine børn eller en god ven og få en hyggelig dag ud af det,” siger Erik M Kjær, der er indsamlingskoordinator i Gladsaxe, som fortæller, at Irma på Stengårds Alle leverer kaffe, frugt og pebernødder, så indsamlerne kan få lidt energi og lidt at varme sig på inden og efter turen.

Meld dig som indsamler for Dansk Flygtningehjælp søndag den 9. november på tlf. 3373 5111 eller www.3-timer.dk

Eller kontakt lokalkoordinator Erik M. Kjær på 5122 1242 eller emk.polymers@gmail.com

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top