Digital etik på programmet
Digital-dannelse-48-14.jpg
Jacob Brøndum fra Center for Digital Dannelse fortalte de unge om fordele og faldgruber på nettet, og han var særligt lydhør over for elevernes erfaringer: - For det er jer, der er eksperterne. Foto: Kaj Bonne.
Unge skal lære at begå sig på nettet

Flere hundrede elever og lærere fra 7. til 9. klasserne i Gladsaxe havde i går temadag på Hovedbiblioteket under overskriften ”Digitale fodspor”. I forlængelse af, at alle elever i kommunen er blevet udstyret med en Ipad, skal de lære, hvordan de bedst gebærder sig på den i forhold til skole, informationssamfund og sociale medier. Folkeskolens nye fællesmål gør IT og medier til en del af alle fag i skolen. Eleverne skal være kritiske, analyserende og ansvarlige, når de færdes på nettet.

I bund og grund handler det en digital etik præget af høflighed og sund fornuft. Men for ikke at det ikke blot skulle være en løftet pegefinger, fik eleverne også indsigt i, hvordan de selv kan forløse deres potentiale på de sociale medier. Også udskolingslærerne fik i går input til, hvordan de kan arbejde med digital etik i klasserne.

Temadagen var kick off for yderligere arrangementer: – I det ny år vil vi få besøg af Christine Slot, som de unger kender fra YouTube, fortæller Helle Brødsgaard fra Hovedbiblioteket.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top