Kvinder søges til projekt om knogleskørhed
Der skal trænes- og der skal bare holdes fri

Københavns Universitet søger kvinder, der vil deltage i et forskningsprojekt om, hvordan man kan forebygge knogleskørhed.
Projektet er et samarbejde mellem Institut for idræt og Ernøring, Osteoporoseforeningen, Gladsaxe Idrætsforening og Danmarks Gymnastik Forbund.
Hvor lidt træning er “nok”.

Til at gennemføre projektet søges utrænede forsøgsdeltagere mellem 30 og 70 år.
To af de tre ugentlige træninger foregår på Søborg skole, tirsdag og torsdag aften –
den tredje på Institut for Idræt.
Projektet løber fra januar til juni 2015, og man må ikke i forvejen have fået diagnosticeret knogleskørhed.
Der skal også bruges deltagere, der ikke træner.

Fakta:
Osteoporose er en knoglesygdom, der skønnes at ramme hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år. Sygdommen har ingen synlige ydre tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er ”porøse” og svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker. Deraf navnet Knogleskørhed.
Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke forårsager smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Det anslås at omkring 450.000 danskere lever med sygdommen uden at være klar over det.

1 kommentar om “Kvinder søges til projekt om knogleskørhed”

  1. Mette Lundsteen siger:

    Jeg er en kvinde på 56 år. Jeg træner yoga en gang om ugen, tager ingen medicin og har ingen sygdomme. Jeg har fuldtidsarbejde og føler mig frisk og rask. Jeg bor i Dyssegård, tæt på Søborg Skole, og derfor vil det være let for mig at gå derover tirsdag og torsdag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top