165 lejligheder i tv-byen
TV-byen.jpg
Her ved siden af tv-huset skal det nye byggeri ligge. Det er tegnet af Vilhelm Lauritzen arkitekter. Foto: Privat
Nyt byggeri går i gang i 2015

Når alle tilladelser er faldet på plads, og man har sikret sig, at der kan leveres de nødvendige byggematerialer, går Sjælsø Management i gang med at opføre 165 lejligheder på ca. 94 kvm med Vilhelm Lauritzen som arkitekter. Byggeriet bliver trelænget i syv etager og kommer til at ligge til venstre for tv-huset, hvis man kigger oppe fra Mørkhøjvej.

-Umiddelbart satser vi på at gå i jorden omkring 1. april, men i øjeblikket er der hårdt pres på betonleverandørerne, og det kan komme til at influere på starttidspunktet, fortæller Kenneth Allentoft, der er projektchef for området for Sjælsø Management.

Boligprojektet går under navnet Søkanten, og foran bebyggelsen skal der være en rambla og et parkeringsareal.

Mod øst/syd bevares de eksisterende haver som en sammenhæng med de grønne arealer.

Fra det første spadestik er taget, vil der formentlig gå 20-22 måneder til de første beboere kan rykke ind.

Når byggeriet står færdigt, kan der kun bygges endnu mere, hvis nuværende bygninger rives ned.

TV-byen-01-51-14

Sådan ser der ud lige nu.
Foto: Kaj Bonne.

 

 

 

 

 

1 kommentar om “165 lejligheder i tv-byen”

  1. Niels Grøntved siger:

    Hej på Gladsaxebladet.
    Det ser jo meget flot ud altsammen og så er der minsandten sat parkeringsplads af til mindst 20 personbiler!!! Hvor mon de resterende 120 skal parkere, de ender vel ude på villavejene i Juni Alle´ kvarteret. At henvise til den store P-plads foran højhuset er en illusion, for efter at højhuset er fuldt udlejet og de nye Søborg Huse er også er bygget med utilstrækkelig parkeringsplads, ja så er der ofte overfyldt på det område.

    Det er en rigtig dårlig ide at Gladsaxe Kommune fortsætter med at dispensere/udlægge for få parkeringsarealer i TV-byen området.

    Mvh Niels Grøntved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top