Disrepekt for arbejde
Jeppe Bruus (MF, S) skriver d. 25/11 under overskriften: ”Respekt for unge og deres uddannelse”, men helt paradoksalt handler Bruus’ indlæg om det modsatte.

Bruus vil gerne have, at vi indretter gymnasierne efter mindste fællesnævner, hvilket hverken er respekt for unge eller uddannelse. Bruus sender det signal, at det er ligegyldigt, om man er dygtig i folkeskolen. Kan Bruus forklarer, hvordan det er ”respekt” for hårdtarbejdende unge, at de unge som ikke har ville lave deres lektier, alligevel får adgang til de samme muligheder, som de der har?

Ifølge § 1. i gymnasieloven er formålet med det gymnasiale system at være studieforberedende, almendannende og at give grundlag for videregående uddannelse. Hvis man efter niende klasse kun har 02 i matematik og alligevel kan være med i gymnasiet, så er niveauet i gymnasiet simpelthen for lavt. Vi ved fra mange videregående uddannelser, at de i forvejen er stærkt utilfredse med niveauet i matematik. Løsningen på det problem er ikke at lade som om, at eleverne kan regne.

 

Kristian Tørning
Folketingskandidat for
Dansk Folkeparti Gladsaxe

 

Gladsaxe Bladet betragter herefter debatten som afsluttet

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top