Medlemmerne strømmer til
Historisk-Forening-52-14.jpg
Arne Fogt, formand for Gladsaxe Lokalhistoriske Forening overrækker en kasse med årbøger for 2014 til Ricco Clausen fra Danbolig Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Lokalhistoriske Forening får endnu mere opbakning

Antallet af medlemmer i Gladsaxe Lokalhistoriske Forening bare stiger og stiger, og nu er der udsigt til, at man snart kan passere de 700 medlemmer.

Foreningen har netop indgået en aftale med Ricco Clausen, der repræsenterer Danbolig, og hvis man i 2015 køber en bolig gennem det firma, får man et gratis medlemskab af foreningen og en årbog fra 2014.

Da foreningen blev stiftet i 1941 under navnet Historisk-topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune var der faktisk også en massiv opbakning. Men for ikke så mange år siden så det noget sløjt ud med medlemstallet.

Foreningen skiftede navn, der kom folk til med ideer til at udbrede kendskabet til aktiviteterne, og så skete der ting og sager.

Alene ved Gladsaxedagen i sommer valgte 36 at melde sig ind, så medlemstallet nu ligger omkring en procent af kommunens indbyggere.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top