Multihus på Søborg Torv
Black-Red-03-50-14.jpg
Der er i den grad bygget om inde i selve restauranten, men nogle af de gamle ting er bevaret. Foto: Kaj Bonne.
Cafe, restaurant, selskabslokaler og kulturarrangementer i en højere enhed

Først hed det Borgerklubben på Søborg Torv 13. Så blev det restaurant San Marino, en kort periode var der kinesisk restaurant, og nu har Ali Alam slået dørene op for Red&Green efter en massiv ombygning, der især præges af store åbne vinduespartier ud mod torvet. Der kan man sidde med sin kaffe, sin sandwich eller computer.

Ali Alam kom fra Iran i 1985, droppede ingeniørstudiet, blev folkeskolelærer med idræt og sløjd som hovedfag og underviste i Valby, Tikøb og Espergærde. Boede i mange år i Herlev, men bor nu i Kokkedal med sin kone Mahnaz, der er psykolog, og parrets to børn.

Ali Alam er pjattet med fodbold og har spillet divisionsbold i Iran. I Danmark blev han træneuddannet og har virket i Hjorten, Hareskoven og AB.

Og nu gælder det så restaurantlivet. Med opbakning fra både hans og Mahnaz´ familie er der brugt mange penge på at skabe de hyggelige omgivelser.

-Vi har åbent fra 10 til 22. Køkkenet lukker kl. 21. Fredag og lørdag vil vi holde åbent til 02. Ideen er, at der skal være nogle kulturarrangementer. Mulighederne er mange. Vi kan han live musik. Vi kan have skuespillere etc., siger Ali Alam (der egentlig hedder Alamgiralam, men Alam er nemmere)

-Vi har masser af plads til børn. Der er legerum, og der er en lukket have, så forældrene kan sidde på terrassen – når vejret er til det.

Black and Red er kommet godt fra start, og der var ca, 130 til åbningsreceptionen.

-Naboerne har taget rigtig godt imod, siger Ali Alam.

 

 

 

1 kommentar om “Multihus på Søborg Torv”

  1. Sogand siger:

    Jeres navn er to forskellige i artiklen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top