Seniorer med fut i
Pensionistidræt-01-52-14.jpg
Der var godt pakket i den store festsal i mandags, hvor de 350 idrætsfolk hyggede sig med en frokost og underholdning. Foto: Kaj Bonne
350 deltog i senioridrættens julefrokost

Normalt holder senioridrætten julefrokost i festsalen på Kildegården. Men nu er opbakningen til arrangementet så massiv, at der slet ikke er plads til alle. Så i mandags var frokosten flyttet til festsalen på Grønnemose Skole. 350 mødte frem

Der bliver flere og flere ældre borgere i Gladsaxe Kommune, og jo længere tid de kan holde sig i god fysisk form jo bedre er det for dem selv – og for kommunens økonomi.

De 350 kom fra alle senioridrætsdisciplinerne: gymnastik, rollatorgymnastik, svømning/vandgymnastik, bowling, seniordans og badminton.

Rollatorgymnastik startede med et hold, nu er der seks. Det er aldrig for sent at komme i gang.

Det er ikke alene det fysiske, der plejes, når de mange ældre tager til idræt. Der er masser af social kontakt, og det kan bidrage til at forlænge livet

-Og det er netop kendetegnende for alle jer aktive senioridrætsudøvere i Gladsaxe: I vil gerne hinanden, – også på tværs af holdene, sagde borgmester Karin Søjberg Holst, da hun tale til de mange deltagere.

-I hygger jer sammen bagefter, og kerer jer om hinanden. I er gode til at inddrage hinanden i fællesskabet.

Der var gjort meget ud af dagen med luciaoptog, et julestykke og såmænd også et besøg af Elvis Presley – eller i hvert fald en der lignede. Steen Michael Nielsen fra Falck kom forbi og sang nogle af de snage, der var hit, da deltagere var teenagere.

Pensionistidræt-02-52-14

Skolelever fra 10. klasse spillede et stykke. Foto: Kaj Bonne.

 

Pensionistidræt-04-52-14

Steen Michael ”Elvis” Nielsen fra Falck spillede hits fra 50erne og 60erne. dem kendte mange.
Foto: Kaj Bonne

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top