Søborg Harmoniorkester mangler klarinettister
harmoni.jpg
Søborg Harmoniorkester tog sig godt ud på scenen i Høje Gladsaxe. Foto: Privat.
110 kom til den seneste koncert

110 var mødt frem, da Søborg Harmoniorkester spillede koncert i Høje Gladsaxe festsal. Koncerten bød på mange kendte i ørefaldende numre fra Disneys eventyrfilm. Der blev spillet både Løvernes konge og et potpourri af en nyere film, nemlig Frozen. I salen var der god stemning blandt de ca. 110 publikummer, der kom på dupperne under syng-med-sangen Søren Banjomus, der yderligere løftede stemningen.

Hele arrangementet blev dog hjulpet af solosanger Maria Hanke fra Søborg og hendes smukke stemme. Det eneste der ikke var optimalt var at festlokalet ikke var afleveret i aftalt stand. Der var pyntet godt op med balloner, lys og duge på bordene.

Orkestermedlemmerne spillede 2. halvdel af koncerten med nissehuer mv, hvilket fik de store smil frem bland publikum.

Der er inden for det sidste ½ år startet 4 nye musikanter som tæller en fløjtenist, saxofonist, baryton, klarinettist i Søborg Harmoniorkester. Orkesterbesætningen er godt besat, men orkesteret mangler stadig klarinetter og slagtøjsspillere. Orkesteret spiller hver onsdag aften fra kl. 19 – 21.30 på Vadgårds skolen i Gladsaxe og nysgerrige nye musikanter er meget velkomne. Søborg Harmoniorkester har deres egen hjemmeside www.soborgharmoniorkester.dk, hvor der kan hentes detaljerede oplysninger og nyheder.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top